Casablanca-familien

Jørgen Danielsen

Krofatter & caféejer

Anders Ravn Koch

Mad & vin

Kim Dreehsen

Bagmand

CASABLANCA-FAMILIEN

CAFE CASABLANCA var den første café af sin art uden for København med inspiration fra den franske brasseriestil. CAFE CASABLANCA blev grundlagt den 1. maj 1981. Navnet har med tiden udviklet sig og er nu fællesnævneren på alle de aktiviteter, som vi i dag kalder CASABLANCA AARHUS. 

I foråret 2014 udvidede CASABLANCA AARHUS med et nyt familiemedlem, SJETTE FREDERIKS KRO. En gammel smuk kro med beliggenhed i Riis Skov. Kroen kan dateres tilbage til 1826. På SJETTE FREDERIKS KRO er stilen dansk; dansk mad i nye klæder, hvor både udsigt, service og kvalitet er i top.

Seneste skud på CASABLANCA AARHUS stammen er MOR ANNA Deli & Bageri, som åbnede dørene op i marts 2015. MOR ANNA er CASABLANCA AARHUS FAMILIENS eget bageri med tilhørende butik med bl.a. deli, vin, sandwich, kaffe to go og masser af hjemmegjorte specialiteter. Adressen er Mejlgade 5 og foruden salg ud af døren servicerer MOR ANNA også CAFE CASABLANCA og SJETTE FREDERIKS KRO med friskbagt brød fra stenovn hver dag.

CASABLANCA AARHUS FAMILIENS fokus er at drive restaurationer som er til for Aarhus, for alle århusianere og byens gæster. Vi er folkelige, tilgængelige og samtidig eksklusive på kvalitetet og det sociale værdigrundlag.

Sammen med Aarhus´ borgere og erhvervsliv vil CASABLANCA AARHUS FAMILIEN bidrage til at mindske byens sociale problemer, så Aarhus indtager positionen som det danske forbillede for socialt medansvar. Sideløbende med udviklingen af vores primære forretning, restaurationsdrift, bygger vi således bro til en socialøkonomisk crossover, hvori det driftsmæssige overskud fra CASABLANCA AARHUS kanaliseres videre til udvalgte lokale, sociale projekter. 

Dette arbejde har indtil videre bl.a. resulteret i 2 fremtidssikrede aftaler med Fundamentet.org og Gallo Kriserådgivning om årlige bidrag til driften på minimum kr. 200.000 de næste 10 år.

GALLO KRIserådgivning

Den frivillige forening Gallo Kriserådgivning henvender sig til alle, som ønsker gratis, anonym og professionel hjælp i forbindelse med personlige forhold og problemstillinger. 

Det er vores strategi at bakke op om projekter, som skaber social og samfundsmæssig værdi og afspejler øget ansvarlighed. Støtte til sociale projekter er værdiskabende ikke blot økonomisk men også samfundsmæssigt. Vi er tilhængere af de resultater der skabes gennem sociale projekter og socialt arbejde, og derfor har Casablanca-familien lavet en støtteordning med Gallo Kriserådgivning.

Vi mener, at Gallo Kriserådgivning gør et vigtigt og stort stykke arbejde, som er med til at spare samfundet for diverse sundhedsomkostninger fx psykolog- og lægebesøg samt indlæggelser. Derfor støtter Casablanca-familien Gallo Kriserådgivning i deres vigtige, sociale arbejde.

www.kriseraadgivning.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration til gode oplevelser

  • Nye tiltag
  • Specialevents
  • Telt-bal
  • Foredragsaftener
  • Unikke smagsoplevelser
  • Højtider og mærkedage


Du er nu tilmeldt nyhedsbrev